Lidt om mig

Hvordan går det så med min datter?

Ind i mellem får jeg forsigtige spørgsmål omkring min ældste datter. Faktisk er jeg meget glad for disse spørgsmål, da jeg kun har godt at fortælle.

Min datter klarer sig godt. Hun har naturligvis alle de motoriske udfordringer, der kan være, men er lynende skarp, sarkastisk og så absolut med sin egen mening.

Hun har været min læremester et langt stykke hen ad vejen, både i fht. mig selv, men især i fht., hvad, der betyder noget til hverdag.

Hun vågner altid med et smil, er overbærende overfor sine forældre samt utrolig beskyttende overfor sine søskende.

Hendes omsorg for andre kender ingen grænser, hvilket hendes ambtioner heller ikke gør.

Hun har om nogen vist mig, at så længe man tror på projektet, kan meget lade sig gøre.

 

Tlf: +45 22 53 27 88

Lidt om mig

 

Mit navn er Torunn Laksafoss og jeg er født i 1968 på Færøerne.

 

Oprindeligt er jeg uddannet som Cand. Scient. i biokemi fra Københavns Universitet og var godt i gang med en forskerkarriere, da min mand og jeg fik vores ældste datter i år 2000. Datteren viste sig at være svært handicappet, hvorfor jeg valgte at skifte karrieren ud med hjemmetræning.

 

Selve hjemmetræningen arbejdede jeg med på fuld tid gennem de næste 10 år, hvor jeg bl.a. skulle tage mig af alt, - lige fra special kost, strukturering af træningen samt planlægning af et intellektuelt program. Til hjælp havde jeg som regel 2 ansatte, hvis arbejde jeg også skulle administrere. En travl, men meget lærerig tid.

 

Da jeg efterhånden kunne se, hvor langt vi kunne nå med vores datters udvikling, alene med træning i hjemmet og helt uden medicin og operation, valgte jeg at få et stykke papir på min viden samt tilføjelse af fag, jeg følte manglede undervejs. Mit karriereskift har derfor ført til en uddannelse som biopat/naturopath,

 

Undervejs, i de sidste 10–12 år, har jeg arbejdet med min egen udvikling, men det var ikke før jeg startede på uddannelsen som Coach og psykoterapeut, at jeg virkelig kunne se mit eget livsmønster og kunne begynde at flytte mig selv aktivt.

 

At få et så pludseligt - samt ikke mindst ufrivilligt skift i sit liv, har altid konsekvenser. At få hele situationen vendt til noget positivt, giver utrolig meget styrke samt overskud.

torunn@likam.dk

Skype: torunn.laksafoss

Torunn Laksafoss © 2017